kirkens korshaer fedtekaelderen

Bliv indsamler og støt udsatte på Christianshavn

Bliv indsamler søndag d. 25. november og støt udsatte familier og hjemløse på Christianshavn

Kirkens Korshær holder i år landsindsamling for 3. gang. Alle penge der indsamles på Christianshavn, vil gå ubeskåret til udsatte familier og hjemløse mennesker i vores bydel.

Brug denne søndag på at få motion og støtte en god sag på en og samme tid. Afsæt 2-3 timer og kom og spis morgenmad i Stanleys Gaard i tidsrummet 10-12. Ruterne vil fortrinsvis være på Christianshavn og du bestemmer selv om du vil tage en kort eller lang rute. Eller blot stå med bøssen et befærdet sted. Når bøsserne afleveres kl. 15 senest, vil der blive budt på kakao og æbleskiver, mens pengene tælles op, så du kan få at vide hvor meget du fik samlet ind.
I dagens anledning vil kiosken på torvet være åben kl. 11-14. Herfra vil der blive serveret kaffe og kage og hele overskuddet går til indsamlingen.

Tag godt imod vores indsamlere, når de ringer på denne søndag. Der vil være mange konfirmander blandt indsamlerne og familier med børn.

Har du lyst til at blive indsamler, kan du tilmelde dig på www.danmarkmodfattigdom.dk, under ’indsamlingssted’: postnummer 1419, Stanleys Gaard København K. Du kan også tilmelde dig i Kirkens Korshærs genbrugsbutik Torvegade 53, eller blot dukke op på selve dagen i Stanleys Gaard, St. Søndervoldstræde 2, 1. sal i tidsrummet 10-13.




There are no comments

Add yours

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.