Optimized-Jens Jensens vaerksted pernille kaalund christianshavnerbilleder

Christianshavnerbilleder på biblioteket

I august udkom Pernille Kaalunds bog “Christianshavn – verdenshav udenfor vinduet” som giver et kig ind bag facaderne i de unikke miljøer på Christianshavn med medfølgende fortællinger fra menneskerne, som bor og arbejder i bydelen.

Vi møder 38 christianshavnere, som hver fortæller om livet på sømandshjemmet, i værkstederne, i baggårdene og på de brune værtshuse.

Men mest af alt er Christianshavn et hjem og det ses tydeligt i alle de smukke interiør- og stemningsbilleder som Pernille Kaalund har fanget med sit kamera rundt omkring i bydelen.

Fotograf Pernille Kaalund fra Greyscale Gallery vil gæste Christianshavns Bibliotek d. 1. oktober klokken 19 for at fortælle om tilblivelsen og arbejdet med hendes bog. Der bliver vist billeder, og der vil være mulighed for at stille spørgsmål til fotografen og købe bogen.

Arrangementet er gratis.




There are no comments

Add yours

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.