A5 flyer

Demonstration torsdag mod bebyggelse på Amager Fælled

Amager Fælleds Venner har arrangeret demonstration mod bebyggelse på Amager Fælled

Torsdag den 23. august kl 16.30 fra DR Byens metrostation.

Amager Fælleds Venner skriver: Der er i kommunen planer om at bebygge en stor del af Amager Fælled. Bliver planerne til noget vil det medføre et stort indgreb i Amager Fælled – både for mennesker, fauna og flora. Områdets til natur vil blive meget mindre.

Politikerne skal forhandle om planerne i september/oktober. Det er derfor vigtigt den 23. august at vise dem at mange københavnske borgere ønsker hele Amager Fælled bevaret til natur og ikke ønsker bebyggelse på Amager Fælled.

Hvis der bygges 2500 boliger på Amager Fælled, vil mange af de fredede arter forsvinde fra København. Er det ikke tid til, at vi begynder at passe på vores danske natur?

En stor del af Amager Fælled ligger allerede begravet under Ørestaden, og der er fortsat byggeplaner om boliger, havnetunnel og campingplads på Fælleden.

Københavns naturskat bør ikke begraves i glas, stål og beton. Vores børn har krav på, at vi passer på naturen. Borgerne har brug for dette unikke grønne rekreative åndehul, hvor man i ro og fred kan koble af i en ofte travl og hektisk hverdag.

Kom og kæmp for vilde orkideer, nattergalen, fredede frøer, kridtugler og for at bevare vores adgang til fri natur midt i byen.

Lad os vise politikerne, at det IKKE er vores drøm, at Amager Fælled bygges væk!

Der er et optog og en demonstration.

Optoget Arternes optog

Optoget Arternes optog starter kl 16.30 ved DR Byen station. Vær med det bliver festligt og en god måde at vise at vi skal sætte passe på mangfoldigheden i fauna og flora.

Kl. 16.30 – Klargørelse af ARTERNES OPTOG, en sjov og farverig naturmarch med heste, cykelvogne og bannere fra Amager Fælled mod Rådhuspladsen. Uddeling af skilte, bannere og ansigtsmaling for de små.
Her har du mulighed for at klæde dig ud som en af Amager Fælleds sjældne og særlige arter og på den måde være både naturens krop og stemme. Medbring gerne selv kreative påhit.

Kl. 17.00 – Starter Arternes Optog fra Amager Fælled mod Rådhuspladsen




Der er ingen kommentarer - endnu.

Send

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.