Peter Laugesen – PR-foto fra Gyldendal

POESI UDEN GRÆNSER 2018

Stemningsfuld, tværkulturel aften med ord og lyrik fra Danmark, Bosnien, Færøerne, Grønland, Irak, Island og Syrien. Med oplæsninger ved Peter Laugesen, Aleksandar Sajin, Katrin Ottarsdóttir, Jessie Kleemann, Sigrún Gudbrandsdóttir, Muniam Alfaker, Nader Alkasem og June Dahy.

Torsdag 24. maj kl. 20 på Nordatlantens Brygge

For tredje år i træk slår kulturhuset Nordatlantens brygge dørene op for lyrikaarangementet Poesi uden grænser – en stemningsfuld og tværkulturel aften, der blander lyrik og ord fra syv forskellige lande i husets faste litteratursalon NordOrd.

I år har de medvirkende baggrund og rødder i Danmark, Bosnien, Færøerne, Grønland, Irak, Island og Syrien. Og de medvirkende er ingen ringere end Peter Laugesen, Aleksandar Sajin, Katrin Ottarsdóttir, Jessie Kleemann, Sigrún Gudbrandsdóttir, Muniam Alfaker, Nader Alkasem og June Dahy.

Det er dybt fascinerende og gribende at høre poesi og ord fra forskellige lande mødes og bygge bro mellem kulturerne. Og i de sidste par år har aftenerne både været stemningsfulde og smukke, alt imens de åbner op for nye og tankevækkende oplevelser. At høre poesiens aktuelle bearbejdning af situationen i krigshærgede Syrien antænder for eksempel andre tanker og oplevelser end nyhedernes overskrifter. – Birgir Thor Møller, aftenens moderator og leder af litteratursalonen Nordord på Nordatlantens Brygge

Lyrikaften i litteratursalonen NordOrd
Broderparten af oplæsningerne bliver på dansk, og nogle af digtene læses på både originalsproget og i dansk oversættelse. Desuden bliver den færøske poet Katrin Ottarsdóttir akkompagneret af musikeren Ravnur Huginsson Eide.

Programmet varer 120 minutter (inkl. pause), og litteratursalonens café åbner en time før det starter i kulturhuset Nordatlantens Brygge, Strandgade 91 på Christianshavn (1401 København K).

 

Poesi uden grænser er arrangeret af Nordatlantens Brygge i samarbejde med kultursammenslutningen Assununu og Det Syriske Kulturinstitut med støtte fra Statens Kunstfond

 

POESI UDEN GRÆNSER 2018
Torsdag 24. maj kl. 20
Litteratursalonen NordOrd på Nordatlantens Brygge
Strandgade 91, 1401 København K

Entre: 40 kr.

Yderligere oplysninger på www.nordatlantens.dk




Der er ingen kommentarer - endnu.

Send

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.