billedlotteri

Billedlotteri med Christianshavnermotiver

Det skulle ikke være i anledning af den kolde og våde sommer, men når sommeren nu er som den er, vil det uden tvivl falde i god jord at Christianshavns Lokalhistoriske Forening har udgivet et billedlotteri med christianshavnermotiver. Billedlotteriet har 60 forskellige motiver med beskrivelser af historiske og nutidige steder.

Motiverne dækker hele Christianshavn incl. Holmen, Refshaleøen og Trekroner. Her er motiver med bygninger, gårde og pladser, broer, statuer, malerier, skibe, vindmøller, bænke og fuglekasser.

Meningen er at skabe viden og interesse for Christianshavns forskellige kvarterer på en legende måde. Og måske får man lyst til at opsøge de steder man ikke kendte så godt.

Spillet er for såvel børn som voksne, skriver Asbjørn Kaasgaard fra Christianshavns Lokalhistoriske Forening og Arkiv.

Spillet er støttet af Christianshavns Lokaludvalg og Københavns Arkivudvalg og derfor er prisen på kun 25 kr. Spillet kan købes i Vagthuset, Torvegade 75. Hver lørdag mellem kl. 13 og 15.




Der er ingen kommentarer - endnu.

Send