Christianshavn

Grøn gåtur til ære for Christianshavns ikoniske træer

Deltag i en eftermiddagstur rundt i Indre By’s eller Christianshavns gader og vær med til at udpege ikoniske træer, som har specielt betydning for dig og dit lokalområde.

I forbindelse med Københavns Kommunes nye træpolitik indsamles der forslag til særligt værdifulde og ikoniske træer. De ikoniske træer er dem vi skal passe ekstra godt på. Der findes ikoniske træer mange steder i byen, men dem vi er særligt interesseret i er de ikoniske træer som står på kommunale arealer – altså dem langs vejene, på byens pladser, foran biblioteket eller i skolegården.

Grunden til indsamlingen af forslag til ikoniske træer er, at Københavns Kommune har mulighed for at beskytte ikoniske træer, på de kommunale arealer, ved at et ikonisk træ her ikke må fældes uden politisk godkendelse i det fagudvalg, der har ansvaret for træet. Vi støtter initiativet og inviterer jer derfor på tur i lokalområdet.

Miljøpunkt Indre By – Christianshavn inviterer i samarbejde med lokaludvalgene i Indre By og på Christianshavn til byvandring, hvor vi meget gerne vil høre jeres historier!

Vi holder to ture, og I er velkomne til at gå med på begge. Vi mødes:

Onsdag d. 17. Maj 2017 kl 16:30 – 18:30

Christianshavn Torv

1410 København K

Mandag d. 22. Maj 2017 kl 16:30 – 18:30

Foran Miljøpunkt Indre By – Christianshavn

Regnbuepladsen 7

1550 København V

 

Læs mere om turene på a21.dk/ikonisktur

 

Hvis i ikke har mulighed for at deltage på turene, er det også muligt at indberette et ikonisk træ per mail ved at sende forslaget til kontakt@a21.dk inden d. 1. juni! For at vi kan behandle dit forslag skal det indeholde begrundelse/historie, billede og lokalitet! For at udpeges som IKONISK TRÆ skal forslaget opfylde mindst 4 af 7 kriterier. Find kriterierne her a21.dk/ikonisk

 

Turen er gratis men med tilmelding af hensyn til forplejning. Tilmeld dig på kontakt@a21.dk.




Der er 2 kommentarer

Send

Tilføj en ny kommentar