fedtekaelderen soeren gerrike_16_9

Påskehilsen fra Fedtekælderen

Skærtorsdag og Langfredag lavede Kirkens Korshær og Netto en landsdækkende begivenhed, hvor ti af Korshærens arbejdssteder modtog datovarer fra Nettobutikker, for at forhindre madspild. Heriblandt Fedtekælderen.

Langfredag var Søren Gericke blevet ‘hyret’ (som frivillig) af Netto til at lave mad til Fedtekælderen af noget af al den mad Netto kom med fra fire lokale butikker. Men han kiggede allerede forbi onsdag og torsdag for at danne sig et overblik.

Skærtorsdag kl. 9.30 ankom en kæmpestor gul Nettobil med maden. Heldigvis havde vi entreret med vores organisator-frivillige Ulla og Lars om at være der når varerne kom. Hele spejderrummet blev fyldt med overskudsmad. Der var heldigvis masser af kød og pålæg, frugt og grøntsager. Og alt for meget brød, salat og mælk. Maiken fra Netto (hende som har stået for aftalen mellem Netto og KK) og Karen-Inger, direktør for Fødevarebanken gav en hånd med. Der blev knoklet på til kl. 14 og alle frysere, køleskabe, cykelvogne og bagtrappe var fyldt til bristepunktet. Hurra for Lars og Ulla´s organisatoriske evner:-)

Langfradag var vi alle vores egne medarbejdere og fredagsfrivillige Per. Herudover var der et par frivillige som havde meldt sig under fanerne for at stå under Søren G´s kommando. Herudover var Maj og Hans tilstede, Kirkens Korshærs fundraisere, Nettos øverste chefer og en kamaramand. Ham i det sorte tøj som står ved komfuret, er Netto i Dk´s øverste direktør Bjarne. Så det var lidt af et puslespil at få alle disse hænder i spil og samtidigt sikre varmestuens drift på en god måde. Det lykkedes over al forventning. Ikke mindst takket være Fedtekælderens team:-) Og bedst af alt var det vores indtryk at brugerne syntes det var festligt.

Langfredag åbnede vi som vanligt kl. 7, hvor der var morgenmad med meget godt fra Netto. Søren Gericke var i fuld sving fra om morgenen med at sætte folk i gang og lave mad. Før frokosten kl. 11, blev der serveret Søren G.’s håndkolerede æg med dyppelse. Stor var brugernes overraskelse da de pillede æggene og de var røde og grønne indeni. Herefter kom et overdådigt måltid og en dessert hvor hovedingredienserne var frugtsalat med en creme lavet af spansk nougat drysset over med alskens lækkerier. Mumsfilibaba.

Trætte var vi da vi afslutningsvis kunne sætte os og drikke en kop te:-)

I dag påskesøndag og i morgen 2. påskedag samt efter påske vil brugerne fortsat kunne nyde godt af overskudsmaden fra Netto.

Fortsat god påske til alle

Kh Sharon

fedtekaelderen soeren gerrike2 fedtekaelderen soeren gerrike3 fedtekaelderen soeren gerrike5 fedtekaelderen soeren gerrike6 fedtekaelderen soeren gerrike7




Der er 1 kommentar

Send
  1. Birte P.

    Hurra for NETTO, det kunne Coop Danmark med fordel lære noget af, har oplevet hvor meget de kaster bort, bare fra Super Brugsen på Torvet, det kan de ikke være bekendt!


Tilføj en ny kommentar