bequia

Carsten og Vinni er nået til øen Bequia

De christianshavnske verdensomsejlere er nået til en lille ø, Bequia, vest for Barbados og nord for Venezuela. De skriver:

Det skulle blive en dejlig, lille natsejlads til Bequia. Ned langs læ-siden af St. Lucia, så en hurtig tur over det åbne vand mellem St. Lucia og St. Vincent, ned ad læ-siden af St. Vincent, igen en hurtig lille tur over åbent vand og så ind i Admiralty Bay på Bequia, kast krogen, spise noget morgenmad, tag en lang lur og så er vi klar til at feste hele nytårs nat. Ik’osse?

Uhhh. Nej. Det var sådan at det skulle være, men sådan blev det ikke. Da vi ikke forventede andet end en doven sejlads havde vi ikke gjort Capri klar for søen. F.eks. havde vi ikke gjort vores søkøje klar (det ville vi komme til at fortryde bittert), vi havde heller ikke pakket vores cockpitbord væk og i det hele taget sejlede vi bare afsted. Vejrudsigterne sagde jo at der skulle kun være lette vinde og ingen sø.

Den første del gik som præsten havde prækedede. Vi havde god vind og Capri dansede afsted let og elegant over bølgerne med 6 knob. Vinni var villig til at tage første vagt så jeg lagde mig til at sove på nogle hynder på cockpit-dørken. Det varede ikke længe før vinden døede og bølgerne begyndte at vise sig.

Fandens også! Ingen søvn for det onde. Ting blev bare værre og værre, og da vi sejlede ud fra læ af St. Lucia på åbent vand, blev vi ramt af hård vind og store bølger.

Hmmmm – det havde vejrudsigten ikke sagt noget om…………………………..

Et par af bølgerne brød over i cockpittet og vinden var pludseligt over 20 knob. Så meget for at sove i cockpittet – vi havde en del vand deri.

Livet blev lidt lettere da vi kom ind bag St. Vincent, men det var kun midlertidigt. Da vi kom på åben vand mellem St. Vincent og Bequia, blev vi ramt af meget store bølger og vinden pustede sig op til kuling. Flere af bølgerne brød ind i cockpittet og nu var vores cockpitbord i vejen.

Værre var næsten at vi ingen steder havde at sove. Vi havde ikke rigget søkøjen, og vores forkahyt gyngede så meget at det ikke var muligt at sove der.

Kære læser, vi blev ramt og ramt hårdt. Vinden var i kuling, bølgerne høje og vi havde begået en klassisk fejl i at vi havde ikke gjort båden helt klar til havsejlads (hybris har sin straf). Så denne lille natsejlads var blevet til en rigtig hård omgang.

Endelig kom vi ind i Admiralty Bay, men begge af os var totalt ødelagte da vi ikke havde fået nogen søvn. Vi smed krog foran vores engelske venner, Phil og Hattie. Det tog tre gange før vi kunne få vores anker til at bide, men endeligt gjorde det. Vi var parat til at se dyner, men vi gjorde det eneste rigtige – vi dykkede på vores anker for at sikre at det havde sat sig. Det havde det.

Læs mere på https://sycapri.wordpress.com/2017/01/15/bequia/

eller læs om Carsten og Vinnis jul på St. Lucia https://sycapri.wordpress.com/2017/01/15/jul-pa-st-lucia/




Der er ingen kommentarer - endnu.

Send