papiroeen

Kom til borgermøde om Papirøens fremtid

Københavns Kommune har sendt et forslag til en lokalplan for Papirøen i offentlig høring og derfor inviterer Christianshavns Lokaludvalg, i samarbejde med Indre By Lokaludvalg og kommunens forvaltninger, til borgermøde om forslaget onsdag d. 7. december kl. 18.00 – 20.30 i Arkitektskolens Auditorium 6, Danneskiold-Samsøes Allé 51.

Som de fleste ved, står Papirøen overfor en ny fremtid. I 2017 vil de sidste lejemål være opsagt, og dermed vil realiseringen af COBEs masterplan ”Københavns Haller”, som lokalplanforslaget er baseret på, begynde at tage form.

Forslaget til lokalplanen er i offentlig høring frem til den 26. januar 2017, og indtil da vil der være mulighed at komme med bemærkninger til forslaget.

Formålet med borgermødet er at orientere om forslaget – og give christianshavnerne, og øvrige interesserede borgere, mulighed for at kommentere på planerne for området.

Kunstcenter?

På mødet vil Christianshavns Lokaludvalg desuden fremlægge resultaterne af den seneste borgerpanel-undersøgelse, hvor christianshavnerne blev spurgt om deres præferencer til Papirøens kultur- og fritidstilbud. Undersøgelsen viste, at der var begrænset folkelig opbakning til etablering af et internationalt kunstcenter på øen, og dermed kan der være lagt op til en livlig diskussion, da lokalplanforslaget netop rummer et forslag om dette.

Program

Kl. 18.00: Velkomst ved de to lokaludvalg – Formand Poul Cohrt og Formand Bent Lohmann

Kl. 18.10: Generelt om udviklingen i området omkring Papirøen – Ingvar Sejr Hansen, Kontorchef i Økonomiforvaltningen

Kl. 18.20: Præsentation af masterplanen for Papirøen – COBE

Kl. 18.40: Gennemgang af lokalplanforslaget – Peter Juul Nielsen, Byplanlægger i Teknik- og Miljøforvaltningen

Kl. 18.50: PAUSE + te, kaffe, vand og æbleskiver

Kl. 19.00: Temadrøftelser i mindre grupper. Temaerne er: Arkitektur, trafikforhold, boligforhold, kultur- og fritidstilbud og brugen af vandkanten

Kl. 19.45: Opsamling i plenum og diskussion

Kl. 20.30: Farvel og tak for i dag

Tid og sted
Onsdag d. 7. december kl. 18.00 – 20.30.
Arkitektskolens Auditorium 6, Danneskiold-Samsøes Allé 51




Der er ingen kommentarer - endnu.

Send