jonas-bang

Fredag den 2./12. : Baby In Vain

Loppen – Christiania – kl. 21.00 – 140 kr.

Det danske fremadstormende trekløver Baby In Vain buldrede gennem lydmuren i 2013 med skarpe riffs, intense liveshows og uimodståelige vokalsider. Der spilles tung, beskidt rock med refer-encer til både stoner og støj, men trangen til at proppe musikken i flyttekasser med genrebetegnelser glider på befriende vis i baggrun-den, når Baby In Vain indtager scenen. De tre unge københavnere, Lola Hammerich, Benedicte Pierleoni og Andrea Thuesen har kastet sig ud i en hæsblæsende karriere, der til trods for deres unge alder allerede har sendt dem på turné med San Franciscos egen Ty Segall, Alison Mosshart den britiske/amerikanske duo The Kills og guitarlegenden og Sonic Youth-frontmanden Thurston Moore.

På scenen har deres energiske og larmende liveshows skaffet dem et solidt antal fans verden rundt – plus et internationalt pladeselskab i Partisan Records.




Der er ingen kommentarer - endnu.

Send