PAKHUSSTRIK flyer A6 jpeg

Pakhusstrik

En hel dag med nordatlantisk strik:
Lørdag 3. september kl. 10-18
Dørene åbner 9.45

Få masser af inspiration og rig mulighed for at nørde igennem med en række af Nordatlantens fremmeste garnproducenter og strikdesignere.

Islandsk, færøsk og grønlandsk design- og strikkekultur
Island har en vital strikkekultur, men producerer også islandsk lammeuld, der nærmest har kultstatus i strik- og designmiljøer. Den islandske design- og strikkekultur sprudler af energi i disse år, hvor man er respektfuld overfor gamle traditioner og materialer, men også utrolig dygtige til at omsætte dem til nye idéer og inddrage nye teknikker og materialer.

Den færøske uld omtales ofte som Færøernes guld. Pakhuset, der i dag huser Nordatlantens Brygge, var jo også opmagasineringssted for de varme færøske uldprodukter, såsom sweatre og strømper, før de blev solgt videre i verdenen. Denne dag kan du møde to af de største garnproducenter i Færøerne, Navia og Sirri – der begge er kendte for deres flotte færøske mønstre og fantastiske uld.

Fra Grønland får vi besøg af Qiviut, der forhandler moskusgarn – det meget varme, bløde, lækre – og noget svært tilgængelige garn fra grønlandske moskusokser.

Entré: 100 kr.

Se hele dagens program her.

Mød bl.a. følgende strikkere, producenter og designere
Anna Kristín Helgadóttir. Designer og strikkebogsforfatter
Helen Magnusson. Designer/forfatter. Garn, opskrifter og rejser, bøger.
Einrúm, Kristín Brynja Gunnarsdóttir, garn, opskrifter, strikkekits
Bjargey Ingólfdóttir for Bara Healh, helsepuder
Móakot, strikkekits, opskrifter.
Navia, garn, opskrifter og inspiration
Sirri, garn, opskrifter og inspiration
Bente Lavsen, ”Der var engang”, garn og strikkekits
Fru Zippe, garnsalg
Qiviut, moskusgarn fra Grønland ved Anita Høegh.




Der er ingen kommentarer - endnu.

Send

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.