hoering

Offentlige høringer – er du tilfreds?

“Øresundsgruppen”, som er en gruppe af lokale beboere omkring Lergravsvej på Amager, hvor man har forsøgt at få indflydelse på lokalplanudviklingen, har nu iværksat en undersøgelse der skal afdække tilfredsheden med Københavns Kommunes høringsrunder.

De har lavet en feedback side, hvor de sppørger om du er “blevet hørt, eller kørt over”.

“Undersøgelsen omfatter alle høringsrunder i Københavns Kommune, siden den digitale høringsplatform kom frem. Du kan angive feedback per høringsrunde. Så har du afgivet flere høringssvar, så kan du angive feedback flere gange”, forklarer Peter Holm fra gruppen.

Din personlige feedback bliver holdt hemmelig og vil kun blive vist i aggregeret / summeret format.

Spørgeskemaet har fire spørgsmål og beder også om en samlet vurdering, og du kan afgive kommentarer til kommunen også. Husk at vælge din høringsrunde i den lange liste samt at indtaste e-mail korrekt.

Du kan deltage i undersøgelsen her




Der er ingen kommentarer - endnu.

Send