Johannes Larsen_Surtshellir_1927_pen paa papir_20x28cm

Sagafærden – en udstilling i Nordatlantens Brygge.

SAGAFÆRDEN
Johannes Larsens mesterlige tegninger fra Island
8. februar – 4. maj 2014
Nordatlantens Brygge

Da de to forfattere – danske Johannes V. Jensen (1873-1950) og islandske Gunnar Gunnarsson (1889-1975) – i forbindelse med AlÞingets 1000-årsjubilæum i 1930, tog initiativ til at genudgive de islandske sagaer i en pragtudgave, var det fynbomaleren Johannes Larsen (1867-1961) de bad om at skabe illustration¬erne, som skulle levende¬gøre fortællingerne.

I to omgange, i 1927 og 1930, rejste Johannes Larsen til Island for at studere og tegne øens særprægede natur og landskaber, således at han kunne skabe de bedste forud¬sætninger for læserne af De islandske Sagaer. Under de måned¬lange rejser til Nord-, Syd- og Vest-Island, der foregik under primitive forhold og oftest på hesteryg, lavede han over 300 pennetegninger, hvoraf 38 nu kan opleves på udstillingen Sagafærden på Nordatlantens Brygge.

Johannes Larsen_Surtshellir_1927_pen paa papir_20x28cm

Johannes Larsens illustrationer fremstiller nøgternt det særegne og dramatiske landskab, hvori sagaerne foregår og er således befriet for tidligere udgivelsers imagin¬ære figurer af fortidens sagnhelte. Og 1930-udgivelsens kvalitet består netop i Johannes Larsens valg af subtile, næsten filmisk-drømmende skrave¬ringer koblet med det hand¬lings¬mættede, litterære indhold.

Johannes Larsen paa stranden_ukendt aarstal_Johannes Larsen Museet

Valget af Johannes Larsen var derfor lidt af en genistreg af tilrettelæggerne, da den altafgørende brug af fantasi og forestillingsevne, der fordres i de gamle fortælle¬traditioner – folkesagn, kvad, sagn og myter, som sagaerne er rundet af – derved bibe¬holdes og opbygges. Ordet og handlingen forbliver på den måde sagaudgivelsens bærende element, mens illustrationerne fungerer som handlingens og fantasiens scenografi og katalysator.

Johannes Larsen_Svaerdskaefte_skede_pen pa papir_20x28cm

Udstillingen Sagafærden er arrangeret i samarbejde med Johannes Larsens familie, forfatter Vibeke Nørgaard Nielsen og med hjælp fra Johannes Larsen museet. Der er trykt et katalog til udstillingen med gengivelser af en række af de udstillede tegninger samt en introducerende tekst om Johannes Larsens Islands-rejser af forfatter Vibeke Nørgaard Nielsen.

Udstillingen kan ses fra lørdag den 8. februar til søndag den 4. maj.




Der er ingen kommentarer - endnu.

Send

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.