jens-kristian lutgen (V)

VALG 2013: Jens-Kristian Lütken (V)

København har brug for forandring! Det socialdemokratiske monopol er kørt fast og formår ikke at skabe den nødvendige vækst og de tiltrængte arbejdspladser. Dét vil Jens-Kristian Lütken gøre op med, og derfor stiller han op til Borgerrepræsentationen i København.

Website: stemlytken.dk
Party: Venstre

Det gør Jens-Kristian Lütken med 10 års politisk engagement i bagagen, der spænder helt fra den spæde begyndelse som landssekretær i Venstres Ungdom, til i dag hvor han bl.a. blogger om frihedskampen i Østeuropa og Mellemøsten og rejser verden rundt og underviser i demokrati og frihed som formand for SILBA.
Jens-Kristian er uddannet ved statskundskab i Aarhus og har boet i København siden 2006.
Den røde tråd i hans politiske arbejde er friheden. Friheden duer til alt godt, som Grundtvig udtrykte det, og den er Jens-Kristians hjerteblod – både ude i verden og hjemme i København. F.eks. skal bilisterne i København have større bevægelsesfrihed ind og ud af byen; lokale private leverandører skal have friere mulighed for at løse kommunale udfordringer til gavn for iværksætteriet, konkurrencen og kvaliteten; og så skal skatten ned – kommunens skattekroner er og bliver borgernes penge og skal bruges så effektivt som muligt og meget mere effektivt end i dag. Jens-Kristian har høje ambitioner på Københavns vegne og kæmper for, at den enkelte københavner hver dag oplever en kommune med fri bevægelighed, fri konkurrence og effektiv brug af borgernes penge.

Venstre

Bedre forhold for virksomhederne. Begrænse efterløn fra 5 til 3 år, udskyde folkepensionen i 5 år. Et års barsel og gratis mad i dagsinstitutionerne. Begrænse indvandring, straffe kriminalitet hårdt blandt indvandrere. Fjernelse af ghettoer. Har øget straffen for personfarlig kriminalitet som vold, voldtægt og seksuelle overgreb mod børn. Indsatsen nytter når vi udsender danske soldater til missioner. Skattestop. Begrænset SU til normeret tid, højere fribeløb til arbejde ved siden af. Hurtige hjælp i sundhedsvæsenet. Modstander af afgifter på biltrafik, men vil elektrificere jernbanen.




Der er ingen kommentarer - endnu.

Send

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.