bibliotek

Stig Dalager besøger biblioteket: “Om Søren Kierkegaard”

I sin ny roman om Søren Kierkegaard, ØJEBLIKKETS EVIGHED, giver Stig Dalager et portræt af den verdensberømte filosof og digter, som først og fremmest er eksistentielt og psykologisk. Dette uddyber han under sit besøg på Christianshavns Bibliotek, torsdag den 26. september.

Kierkegaard ligger for døden – en død han selv opsøger – på Frederiks Hospitalet i Bredgade i 1855. Omkring ham spiller en overvågekone, en læge, en ven og udsigten til Bredgade i voldenes København og himlen over den en rolle for en slags indre afklaring og for den strøm af erindringer og tanker, der bringer både Kierkegaard og læseren midt ind i hans verden.

ØJEBLIKKETS EVIGHED åbner med sin fortættede skildring af Kierkegaards livs-og tanke-drama en ny dør til videre fordybelse i Kierkegaards svimlende univers. Dalagers roman-biografi fejrer Kierkegaard ved at tage ham og hans tankeverden på ordet – også når det gælder hans egne selvbedrag.

Torsdag den 26 september kl. 19 på Christianshavns Bibliotek – fri entre




There are no comments

Add yours

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.