OVERGADEN

Lecture performance – mellem kunst og akademia

I et tredages seminar sætter Overgaden fokus på lecture performancen som en særlig disciplin gennem en afsøgning af genrens kendetegn, æstetik og placering mellem en kunstnerisk og videnskabelig diskurs.

Lecture performancen er de senere år blevet et udbredt fænomen på den internationale kunstscene. Genren har rødder i 1960ernes performance- og konceptkunst og udspiller sig i spændingsfeltet mellem kunst og videnskab. Som en hybrid af forskning, forelæsning, billedkunst og performative fortælleteknikker adresserer lecture performancen væsentlige spørgsmål om kunstens status og potentiale i videnssamfundet samt om selve vidensproduktionens mekanismer og rammesætning.

Omdrejningspunktet for seminaret er en række eksempler på lecture performances af danske og internationale kunstnere, hvis bidrag dækker over et bredt spektrum af udtryksformer og undersøgelsesfelter af politisk, filosofisk, populærkulturel, juridisk og antropologisk karakter.

Seminaret byder desuden på samtaler og oplæg af førende forskere og teoretikere inden for feltet, som fra forskellige perspektiver vil belyse grundlæggende aspekter af lecture performancen.

Seminaret er åbent for alle og er en del af programmet First Floor, der gennem mindre projekter og længerevarende events præsenterer sider af samtidskunsten, som sjældent får plads i mere etablerede, institutionelle sammenhænge.

For yderligere information og program se: www.overgaden.org eller kontakt presseansvarlig Anne Riber: ar@overgaden.org / tlf: 32 57 72 73.

Deltagere
Kunstnere: Florian Feigl (DE), Doug Fishbone (US), Chiara Fumai (IT), Ulla Hvejsel (DK), Christina Marie Jespersen (DK), Fay Nicolson (UK), Olof Olsson (SE), Sibylle Peters (DE), Katrine Gjerding (DK) & Viktor Tjerneld (SE)

Oplægsholdere: Gavin Butt (UK), Christian Eiming (DK), Goldin+Senneby (SE), Lucia Rainer (IT/DE), Gertrud Sandqvist (SE), Cecilie Ullerup Schmidt (DK), Laura Luise Schultz (DK), Marianne Wagner (DE)

Billeder:
Olof Olsson: Disco: the music- the places- the people, 2010. Lecture performance.
Fay Nicolson: Marginal Notes: Curricular Documents, 2012. Lecture performance, Gerrit Rietveld Academie, Amsterdam.

Støttet af the Swiss Arts Council Pro Helvetia




Der er ingen kommentarer - endnu.

Send

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.