legobroer

Byg broer – i Lego

Hvad er en bro? Hvilke typer findes der? Hvem bruger broer?
Det giver påskens workshop i Dansk Arkitektur Center bud på. Vi udfordrer deltagerne til at bygge deres mest fantasifulde bud på en bro i LEGO klodser ud fra en række kriterier.
Hvordan kan du f.eks. bringe cyklister sikkert over havnen i København? Hvordan kan fodgængere og cyklister dele en broforbindelse over en motorvej? Eller hvordan kan du designe en specialbro til hasselmus eller kronvildt, så dyrene kan passere frit fra naturområde til naturområde?
Lad dig inspirere af vores aktuelle udstilling Havnen er din, som bl.a. sætter fokus på nogle af de aktuelle broprojekter i København.
Workshoppen henvender sig til børn og deres voksne, børn under 3 år på eget ansvar. På workshoppen bygger vi med de særlige klodser fra LEGO® Architecture. Klodserne er grå, hvide og beige og har særlige former.

Dato og tid: Lørdag den 23. marts til mandag den 1. april 2013 kl. 10-17. Workshoppen fungerer som ‘drop in’

Adresse: Dansk Arkitektur Center, Strandgade 27b, 1401 København K

Arrangør: Dansk Arkitektur Center

Pris: 60 kr. for børn, 60 kr. for voksne. Børn under 3 år gratis.
Udstillingsentré inkluderet i billetten. Billetter kan ikke forbookes.




Der er ingen kommentarer - endnu.

Send

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.