Vi vil hellere ha´ en park!


Birgitte (tv) og Karen-Lise ønsker sig en park, hvor man kan smide sig i solen på Krøyers Plads.

.

Kunsten behager, men bygge-planer chokerer.

Søndag, sol og forårsfornemmelser kan fylde Christianshavn med mennesker, også på Krøyers Plads, hvor den ny installationskunst ellers får lov at ligge lidt ensomt hen. Men i dag var der bid. Flere forbipasserende stoppede op:

”Det er da sjovt med alt det, der er dukket op her, ellers er det jo bare et hul her, en tom byggeplads, ” siger Karen-Lise, der til daglig er indretningskonsulent på Tapet Caféen i Gentofte. Hun er fascineret af det skæve i at benytte et tomt rum, og få folk til at stoppe op. Karen-Lise bor på Christianshavn og hun kender godt stedet her og nyder de forskellige kunstneriske udtryk. Fra sidste sommer husker hun en glaskuppel, man kunne spejle sig i – og igloen har hun kigget på i lang tid. Birgitte fra Amagerbro er ved at læse til sygeplejerske og hun lytter gerne til sin kunst-interesserede veninde. Det er første gang Birgtitte er på Krøyers Plads og det er netop det uventede blikfang, hun også er faldet for.

Ingen af de to har før hørt om Københavns Kommunes planer for pladsen, og på spørgsmålet om, hvad de to mener om at NCC nu skal til at bygge højt og tæt,  lyder der to forskrækkede udbrud:

”Nej. Nej. Det er da ærgerligt. Det ville da være meget federe at få en park! På Christianshavn mangler vi et sted at kunne smide sig på et tæppe, når solen skinner. Ligesom i Kgs. Have!”

Netop i dag har Kommunens Teknik-og Miljøforvaltning iøvrigt lagt foldere om forslaget til lokalplan for Krøyers Plas i postboksene hos naboerne i Strandgade. Her opfordres beboerne til at give deres mening om planen til kende.





Der er ingen kommentarer - endnu.

Send

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.