Dykkere i Christianshavns Kanal

19 januar 2012 af: Knud Josefsen Ingen kommentarer

Dykkere tjekker havbunden, før Nordea-fonden kan gå i gang med at opføre Cirkelbroen ved indgangen til Christianshavns Kanal. Den rutinemæssige undersøgelse varer en uge og omfatter 1.800 kvm havbund, skriver kommunikationschef hos Nordeafonden, Tine Wickers.

Fra mandag morgen 23/1 får fire dykkere fra Vikingeskibsmuseet arbejdsplads i Christianshavns Kanal i området, hvor Cirkelbroen forventes indviet i efteråret 2012. Iført varmvandsdragter og med luft fra overfladen vil dykkerne tjekke havbunden for eventuelle vrag, stenalderbopladser eller andet, som måtte være beskyttet af Museumsloven. Finder de sådanne historiske fund, er formålet desuden at afgrænse, datere og beskrive deres karakter. Områdets havbund har aldrig før været undersøgt.

Den marinarkæologiske forundersøgelse er fast rutine, når der skal anlægges broer over havnen. Den forventes afsluttet efter seks arbejdsdage. Dernæst udarbejder Vikingeskibsmuseet en rapport til Kulturstyrelsen, som i løbet af februar forventes at beslutte, om byggeriet kan gå i gang uden yderligere marinarkæologiske tiltag.

Undersøgelsen betales af Nordea-fonden, der bygger Cirkelbroen som gave til Københavns Kommune. Stibroen, som er tegnet af kunstneren Olafur Eliasson, giver borgerne bedre mulighed for at gå-, løbe og cykle i Inderhavnen.

Tags: , Alle indslag, Mit Christianshavn

Skriv et svar

(krav)

(krav)


 

Seneste nyt

Norges nationaldag

Norges nationaldag

17. maj 2012
Richard Osborne

Richard Osborne

16. maj 2012
Pinseåbning på Tersløesegaard

Pinseåbning på Tersløesegaard

13. maj 2012
Zinken (TV)

Zinken (TV)

10. maj 2012
En særlig måne (TV)

En særlig måne (TV)

6. maj 2012
Sikre Skoleveje

Sikre Skoleveje

5. maj 2012
Biens dag

Biens dag

2. maj 2012
Udstilling af barn af Christiania

Udstilling af barn af Christiania

1. maj 2012