Sejlerne viser kanaltrængsel for teknik- og miljøborgmesteren (TV)

Københavns (forholdsvis) nye teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal var på besøg på Christianshavn forleden og skulle bl.a. mange andre ting også se hvor broerne over Christianshavns Kanal er vedtaget til at skulle bygges. Hun blev modtaget af en mindre flåde af sejlere, der ville vise hende hvor stor trængselen ville blive ved hver broåbning. Hun så også for første gang et billede af hvordan en tunnel kunne se ud på trods af at Lad Havnen Leve flere gange har sendt materialet til teknik- og miljøforvaltningen, som flere gange – angiveligt – har konsulteret borgmesteren i sagen.
På trods af borgmesterens lydhørhed overfor argumenterne, er sagen jo ikke længere i det politiske system, og det er formentlig begrænset hvad hun kan gøre på nuværende tidspunkt. Til gengæld er der stadig retssager i gang, og forleden har Christianshavns Lokalråd også indbragt sagen for Folketingets Ombudsmand. Ud fra meningsmålinger burde 94% af christianshavnerne krydse fingre for at et af disse tiltag resulterede i at projektet blev dømt ulovligt.
Iflg medierne er der nu 1 overvågningskamera for hver 15 danskere, men herud over er der jo så også de privatejede. Et af dem ejer filmfotograf Lotte la Cour, som bor lige ved cykelvejens krydsning af kanalen. Hun var hurtig på aftrækkeren og sendte dette klip til Christianshavns Kvarter. Tak ;-)




Der er ingen kommentarer - endnu.

Send

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.