Folkeaktie – og fondsstiftelse

20 september 2011 af: Knud Josefsen 17 kommentarer

Invitation til lancering af Christianias Folkeaktier og fondsstiftelse
 

Kære Christianiavenner

Det er os en stor glæde at invitere jer til Fristaden Christianias fyrre års fødselsdag d. 26. september 2011. I tillæg til et festfyrværkeri af et kulturprogram og kagebord så langt øjet rækker, byder fødselsdagen også på stiftelsen af den nye Christiania-fond og lanceringen af Christianias Folkeaktie.

Efter 40 års kærlig kamp og 10 års udmattende forhandlinger har Christiania indgået en aftale med Staten: En ny Christiania-fond køber størstedelen af bygningerne på området for 76 mio. kr. og lejer voldanlægget for 6 mio. kr. om året.

Christiania har kæmpet for, at Fristaden fortsat skal være alles og ingens ejendom. Sådan skal det være, for Christiania er folkeeje.

Selvom der er en købesum, som skal betales, skal Christiania fortsat kunne bidrage til Danmark og København. Christiania skal både kunne rumme millioner af gæster fra ind- og udland, være et selvforvaltende eksperimentarium og en åben vildtvoksende bypark. Her skal være plads til dem, der ikke er plads til andre steder, kreeres krøllet kultur og skabes smukke huse, som fattigrøve har råd til at bo i.
Fristaden har brug for hjælp til at løfte den opgave. Derfor udsteder Christiania folkeaktier med det mål at rejse 76 mio. kr. til støtte af frikøbet via Fonden Fristaden Christiania.

Det ville glæde os usigeligt at se jer til den officielle folkeaktielancering d.26. september i Den Grå Hal på Christiania, hvor Fonden Fristaden Christiania stiftes. Her vil det være muligt at byde på de allerførste aktier.

Kort om Christianias Folkeaktie:
• Folkeaktien er et smukt kvalitetsprodukt; trykt i hånden på Christianias silketrykværksted, individuelt nummereret og præget med Christianias folkeaktiesegl. De håndtrykte aktier koster fra 500 kr. og op. Fra 10.000 kr. og op, er aktierne trykt med guldtryk.
• Christianias Folkeaktier er ikke som de aktier, der handles på børsen. De er at betragte som donationer til frikøbet af Fristaden. I får derfor ikke aktionærrettigheder i traditionel forstand, men vil blive inviteret til relevante festligheder, begyndende med et brag af en ”generalforsamling” i 2012.

Vi håber at se jer
Alt det bedste

Christianias Folkeaktie ● Fabriksområdet 94B ● 1440 København K ● www.cafolkeaktie.dk
+45 32571785, cafolkeaktie@gmail.com

Alle indslag, Christiania
17 kommentarer til “Folkeaktie – og fondsstiftelse”
  1. Trine Jørgensen siger:

    Hej. Hvordan køber man en aktie, når man bor i Jylland og ikke har mulighed for at møde op? Hilsen Trine

  2. Gunner Olesen siger:

    Hvordan bestiller vi herovre fra Kolding ?

  3. Nicolas Astro siger:

    hvor er jeg lykkelig og glad for at i har taget et initiativ som i roligt kan regne med at vi er mange mennesker i alle ldre og køn der vil hjælpe jer med at opfylde. en aktie hos jer for jeres frihed og for at i kan bevare jeres fristad som er et eksempel på en alternativ måde at leve livet på og se verden på ,vil jeg med stolthed hænge op på min væg! kan jeg købe en aktie efter jeres 40 års fødselsdag også ???

    tillykke til jer og tak fordi i er til. alt det bedste og tons af kærlighed- ASTRO(nicolas)

  4. Ilse Due siger:

    Håber I laver et face book opslag om hvordan vi kan købe aktierne og hvordan vi kan være med til at udbrede den gode ide
    Hilsen Ilse Due

  5. Emil siger:

    I følge Politiken vil man kunne købe folkeaktier fra på mandag på hjemmesiden http://www.christaniafolkeaktie.dk

  6. Emil siger:

    Og det var så ikke helt korrekt Politiken skrev, det er på http://www.cafolkeaktie.dk at der kan købes folkeaktier, fra på mandag…

  7. PD siger:

    Det er vildledende markedsføring af kalde det folkeAKTIER, når der netop IKKE er tale om aktier, men ren donation UDEN ejerskab. At detaljerne oplyses med små bogstaver, ændrer IKKE ved at begrebet aktie anvendes utilbørligt vildledende.

    Men Christiania er nok bedøvende ligeglade med hvad andre måtte mene – hvis bare de kan lokke andre mennesker til at betale for deres socialegoistiske paradis, der nu købes til foræringspris.

    “Problemet med socialisme er at før eller siden løber man tør for andre menneskers penge”

  8. peter siger:

    Hvad gør kapitalisterne, når de løber tør for andre menneskers penge?

  9. Bente Ravnborg siger:

    Til Peter

    Flot scoret – 1-0 til dig.
    Det forekommer mig at socialister har mere humor end kapitalister :-)

  10. Lisa Vorsig siger:

    jeg vil gerne købe aktie 500kr. on line – er det muligt?
    Alt godt til jer og tillykke med de 40 år
    Lisa

  11. Vibeke siger:

    Hvis man bor i Jylland, Fyn (eller på anden måde i udlandet), – Kan man købe on-line? – Jeg vil utroligt gerne købe. Svar nuuu.. :)

  12. Henrk Jørgensen siger:

    Hvad med christianitterne selv betaler hvad de formår, inden de begynder at bede om almisser (salg af folkeaktier). Vil godt købe en aktie hvis de kan vise at de selv har betalt fx halvdelen.

  13. Knud Josefsen siger:

    Du kan købe folkeaktier på ethvert beløb på http://www.christianiafolkeaktie.dk/

  14. PD siger:

    @ Knud Josefsen

    Med din intelligens burde du være i stand til at kalde en spade for en spade, dvs. “donere penge” frem for det virkelighedsfjerne og vildledende “købe aktie”.

    Der er tale om donationsbeviser – intet andet.

    Men det er tilsyneladende på mode at både venstre- og højreorienterede bruger modpartens jargon – vel i et håb om at tiltrække midtervælgere, tvivlere og folk uden forstand.

    Beklager at jeg tillader mig at ytre mig – som ikke-venstreorienteret lever jeg jo på lånt tid – revolutionen og Johanne er vel snart på vej ;-) Og så bliver der ikke plads til anderledes tænkende, med mindre man har de “rigtige” tanker. Den påståede tolerance går kun én vej.

  15. knud greve siger:

    Ligesom jeg betaler kirkeskat, selv om jeg ikke er troende.

    Ligesom jeg betaler til kongehuset, selv om jeg ikke er royalist.

    Ligeså betaler jeg til Christiania, selv om jeg ikke er christianit.

  16. timmy siger:

    du er da godt nok en spade PD. Hvis du ellers ville bruge dine øjne, så står der jo at folkeaktien ikke er en aktie i almindelig forstand, men en donation til frikøbet af Fristaden Christiania.

  17. PD siger:

    Hvis det ikke er en aktie, hvorfor så bruge dette ord?

    Hvorfor i overskrifter og med store bogstaver kalde det noget, det ikke er, og først med små bogstaver skrive hvad det reelt er?

    Det kan kun skyldes et ønske om manipulation og vildledning (ganske som man ser det fra mange kommercielle virksomheder – men det er ingen undskyldning)

    Men man kan nok ikke forvente det helt store fra nogle, der via en langvarig ulovlig besættelse har presset sig til at kunne købe til spotpris, og herefter fortsat forventer et andre skal betale gildet.

    (Jeg undskylder igen dybt, at jeg er tilhænger af privat ejendomsret – jeg ved godt at jeg tilhører en minoritet på disse kanter)

Skriv et svar

(krav)

(krav)


 

Seneste nyt

Norges nationaldag

Norges nationaldag

17. maj 2012
Richard Osborne

Richard Osborne

16. maj 2012
Pinseåbning på Tersløesegaard

Pinseåbning på Tersløesegaard

13. maj 2012
Zinken (TV)

Zinken (TV)

10. maj 2012
En særlig måne (TV)

En særlig måne (TV)

6. maj 2012
Sikre Skoleveje

Sikre Skoleveje

5. maj 2012
Biens dag

Biens dag

2. maj 2012
Udstilling af barn af Christiania

Udstilling af barn af Christiania

1. maj 2012