De kloge hoveder

25 oktober 2010 af: Karen Gahrn Ingen kommentarer

Han er en af de 2942 christianshavnere, som har en videregående uddannelse i bagagen. Men nok en lidt anderledes én af slagsen. Læge, genforsker og græsrod af Guds nåde.

“Jeg ville enten læse fransk eller være læge. Så jeg tog til Frankrig og læste til læge. Efter et år kunne jeg sproget, og så var dét ligesom ikke så sjovt mere. Og så blev det medicin,” siger Knud Josefsen.

Han er kendt på Christianshavn for sit store engagement i ’Bevar Inderhavnen’, Lokalrådet og mange andre sager, der handler om at bevare bydelens kultur. Men færre kender til hans arbejdsliv på Rigshospitalets Biocenter.

Her har han netop sammen med kollegerne publiceret en undersøgelse, som viser at den frygtede, arvelige hjerne-sygdom Huntingtons Chorea også påvirker leveren. En viden, der måske på sigt kan bruges til at mildne sygdommens udvikling. Omdrejningspunktet for Knuds forskning er diabetes, og lige nu er han i fuld gang med at undersøge, hvorfor insulinproducerende celler opfører sig anderledes hos mennesker, der har sukkersyge.

“Medicin er jo en blanding af alt det bedste i naturvidenskab: kemi, fysik, biologi – og matematik,” siger Knud, som også underviser i molekylærbiologi på Københavns Universitet.

I sommer har han så også lige haft tid til et vikarieret som læge i Sundhedshuset på Christiania.

“Det er en god måde at huske på, at medicin jo overordnet handler om at hjælpe mennesker. Det kan man godt glemme lidt, når man går her mellem reagensglassene,” siger han.

Hvis man dykker ned i statistikken for bydelen kan man se, at de 2942 christianshavnere med en videregående uddannelse udgør næsten dobbelt så mange som de 1502, der ikke har nogen uddannelse overhovedet. Man kan også i tallene se, at der bliver færre helt uden uddannelse og flere akademikere. På Christianshavn var der sidste år godt 800 flere med en videregående uddannelse end i 2000, mens antallet af dem helt uden uddannelse omvendt er faldet med omkring 200.

Og ja, så ved vi også godt, at der sidder kloge hoveder på mange christianshavnere, hvad enten de har gået på universitetet eller ej.

Hvem er den klogeste, du kender?

“Karsten, min vejleder. Han har styr på det hele!” Siger Knud Josefsen uden tøven. “Faktuelt ved han ALT. Når vi spiller Besserwisser sidder han helt ude på kanten af stolen og råber, at det ved han. Og manden er jo over 60 og professor, så det var måske ikke lige den opførsel, man skulle forvente …”

“Men ellers vil jeg sige Peter Post fra Christiania, som har en stor indfølingsevne. Han ved, hvordan folk vil reagere og er derfor en rigtig klog strateg.”

(Kilde: Københavns Kommunes statistikbank. Tal fra 2008.)

Find dig selv i statistikken

Christiania, Christianshavn i tal

Skriv et svar

(krav)

(krav)


 

Seneste nyt

Norges nationaldag

Norges nationaldag

17. maj 2012
Richard Osborne

Richard Osborne

16. maj 2012
Pinseåbning på Tersløesegaard

Pinseåbning på Tersløesegaard

13. maj 2012
Zinken (TV)

Zinken (TV)

10. maj 2012
En særlig måne (TV)

En særlig måne (TV)

6. maj 2012
Sikre Skoleveje

Sikre Skoleveje

5. maj 2012
Biens dag

Biens dag

2. maj 2012
Udstilling af barn af Christiania

Udstilling af barn af Christiania

1. maj 2012