648 velhavende christianshavnere

20 oktober 2010 af: Karen Gahrn 3 kommentarer

Der er flere velhavende indbyggere på Christianshavn end i det øvrige København. Rikke Juul er en af dem, som har boet på Christianshavn, siden hun var – en fattig – studerende. I dag har hun egen psykologpraksis på Torvet og uddanner sexologer sammen med Joan Ørting fra skolen i Villa Wilder, det store hvide hus i Wildersgade.

”Jeg kendte ikke rigtig Christianshavn, da jeg flyttede hertil for 17 år siden. Men nu er det helt utænkeligt for mig at flytte. Jeg har også fået børn, som er født og opvokset her. Så flytte: Aldrig. Jeg har overvejet at lave et elevatorudvalg, for tanken om at jeg på et tidspunkt ikke længere vil kunne komme op på 4. sal er jo ubærlig,” siger Rikke, som bor i en andelslejlighed i Strygejernet.

648 christianshavnere tjente i 2008 over 600.000 kroner om året. Man kan af tallene se, at mændene stadig tjener mere end kvinderne, men vi har dog 102 kvinder på Christianshavn, som tjener over 700.000 om året.

Har du virkelig aldrig overvejet at bruge nogle af dine penge på et hus uden for byen?

”Nej! Det vildeste for mig er, at jeg har købt en kolonihave på Amager. Men det er jo stadig i nærområdet, hvor jeg kan cykle til på 10 minutter. Jeg kunne aldrig have en kolonihave i Herlev,” siger Rikke Juul med eftertryk.

”Når jeg cykler over Knippelsbro – den rigtige vej – så kilder det stadig i maven, og jeg er simpelthen så lykkelig. Omvendt kan det godt føles lidt utrygt at cykle den anden vej. Folk, som læser om Christiania og uroligheder, tænker måske at her er utrygt. Men for mig er Christianshavn indbegrebet af tryghed!”

I den anden ende af indtægts-skalaen er der 700 christianshavnere over tyve år, som har under 50.000 kroner i bruttoindtægt om året, mens 581 tjener mellem 50.000 og 100.000 kroner.

Det er ikke overraskende christianshavnerne mellem 30 og 64 år som tjener mest. Og så er der ifølge statistikken altså lige ni unge mænd under 29 år på Christianshavn, som tjener over 700.000 kroner om året. Er du en af dem, så vil vi gerne høre, hvordan du har båret dig ad med det!

(Kilde: Københavns Kommunes statistikbank. Tal fra 2008.)

Find dig selv i statistikken

Christiania, Christianshavn i tal
3 kommentarer til “648 velhavende christianshavnere”
  1. Jakob siger:

    “Find dig selv i statistikken” link virker ikke :-(

    • Knud Josefsen siger:

      Hej Jakob
      Det var desværre Kbh Kommunes link, der ikke virkede (og fortsat ikke virker). Der er nu linket til et andet sted på kommunens hjemmeside.
      Mange hilsner
      Knud

  2. irma clausen siger:

    http://www.maori.dk se opdateringen også til Christiania

Skriv et svar

(krav)

(krav)


 

Seneste nyt

Norges nationaldag

Norges nationaldag

17. maj 2012
Richard Osborne

Richard Osborne

16. maj 2012
Pinseåbning på Tersløesegaard

Pinseåbning på Tersløesegaard

13. maj 2012
Zinken (TV)

Zinken (TV)

10. maj 2012
En særlig måne (TV)

En særlig måne (TV)

6. maj 2012
Sikre Skoleveje

Sikre Skoleveje

5. maj 2012
Biens dag

Biens dag

2. maj 2012
Udstilling af barn af Christiania

Udstilling af barn af Christiania

1. maj 2012