Seje kvinder: 93 år – Humør skal der til

93 år og stadig med slik i lommerne

Gennem 60 år har christianshavnerne nydt godt af en usædvanlig kvindes gode humør

Dorthe Ravn journalist@dortheravn.dk
Hej Heine! Lyder det med jævne mellemrum, når 93 årige Hedevig Heine Jensen tvinger rollatoren over Christianshavns ujævne brosten. Der bliver hilst til højre og venstre og håndtasken bliver åbnet for de udvalgte, der kan fortsætte dagen med en flødekaramel eller et bolsje til den søde tand. Jo, Heine er et kendt ansigt på Christianshavn. Hun har boet her i 60 år, og gør hvad hun kan for at følge med i, hvad der foregår. ”Jeg vil have det hele med, for jeg er nysgerrig,” siger hun. Nysgerrigheden har bl.a. journalist og forfatter Peter Olesen nydt godt af i forbindelse med sine foredrag om by og havn. Når han sejler forbi under foredrags-sejladsen i havnen, er Heine beordret ud på altanen for at vinke fra det ”vinduesløse” byggeri ”Det Hvide Snit” i Strandgade. Hvert år før sæsonstart får hun kalenderen tilsendt med dato og tidspunkter for vinke-ceremonien og i stuen ud mod havnen står der lige nu en orkidé fra Peter Olesen og blomstrer af i taknemmelighed.
Hedevig Heine Jensen er født i en søskendeflok på seks i Ringkøbing. Hun ville gerne have været børnehavelærerinde, men kom i huset som 18- årig og da hun blev skrevet op på Fröbel-Højskolen i København kom kærligheden i vejen og i stedet for uddannelse blev det til ægteskab og lejlighed i Strandgade, hvor hun har boet lige siden. Med et smittende humør og og et livsbekræftende smil som trofast følgesvend.
Inden for i entreen ligger der farvestrålende slikkepinde og der er blomster og slikskåle overalt. De er til kvarterets børn, til knægtene der deler aviser ud og flokken af børnebørn og oldebørn efter hendes to børn og de 15 niecer og nevøer. Skæbnen har villet, at ingen af dem bor i København, så det er det nære kvarter , der til daglig nyder godt af Hedevigs mod på livet. Det har overlevet både ægtefællens alt for tidlige død lige inden sølvbrylluppet og sidste sommer, hvor hun mistede sin søn, samt et uventet hospitalsophold for nylig med en skulder, der gik af led.
Den lille adrætte kvinde er tilsyneladende ikke til at slå ud. Hun skal på gaden hver dag. ”Jeg kan mærke, jeg skal ud siger hun. Det kan jeg ikke undvære og ned gennem Strandgade er der altid nogen at sige goddag til. Der er sådan et liv her på Christianshavn her kan man ikke komme til at kede sig.” Hver søndag er hun i Christianskirke, til gudstjeneste og om eftermiddagen skal hun ”rundt om havnen”. Rollatoren ruller rask af sted og de fleste får et nik og et smil. Kvindernes kampdag er hun helt a jour med. Kvinderne skal være med, de skal deltage i alt hvad de kan og lukke munden op,” siger hun. Feminist vil hun ikke kalde sig, ”En rigtig god gammeldags kone!” Det er hvad hun er.

Kender du også en sej kvinde, som du synes fortjener at blive omtalt hos Christianshavns Kvarter? Så skriv til os!